Kære læser
Denne tekst fordyber de to forudgående tekster
Har du spørgsmål til metoden eller til mig så skriv gerne til mig på min kontaktmail
kontakt@maibrittschwab.dk
Parkonfliktens DNA
Den Mytiske Hårdknude metoden i forlængelse af
bogen ‘Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte’
I metoden ‘Den mytiske hårdknude’ kortlægger vi systematisk vores parforholds konfliktmønster, det kan kaldes konfliktens DNA.
Det gør vi ved et samarbejde mellem par og parterapeut om at forstå, hvordan blandt andet barndomserfaringerne over tid udvikler hensigtsmæssige forsvarsmekanismer og overlevelsesstrategier i den familie eller de omgivelser, vi vokser op i. De bliver nødvendige i barndom og ungdom. Der er mange ressourcer i vores overlevelsesstrategier. Men.
Det er også de overlevelsesstrategier, og overbevisninger og dermed reaktionsmønstre, som parret ofte vil blive gensidigt ‘trigget’ af.
Partneren kan blive katalysator for en aktivering af barndommens psykologiske sår, men er ikke sår skaberen.
Sår skaberen, som også kaldes krænker i terapisproget (mere om krænker temaet nedenfor), er den eller de personer, der i sin tid gjorde det nødvendigt for os, at vi måtte udvikle forsvarsmekanismer og overlevelsesstrategier, som senere kan blive uhensigtsmæssige i vores relationer.
De to overlevelsesstrategier kan blive gensidige sår ‘triggere’ og dermed baggrunden for konflikternes rasen og uforståelighed i parforholdet. Det bliver lidt en ‘skygge’krig med hinanden. Vi kæmper med vores overlevelsesstrategier, det bedste vi har lært og kan ikke forstå, hvorfor det går så galt imellem os.
I konflikten vil vi ofte, hvis vores reaktioner eskalerer, begynde at pege på partnerens adfærd som problemet - fordi det bliver så uudholdeligt og ubærligt at være i. Det gør ondt bogstavelig talt.
Når det sker gensidigt i en eskalering af konflikten, så er vi som par ude på dybt vand, hvor det kan være svært at mødes på en fredfyldt flodbred.
*Bag enhver konflikt ligger en længsel efter kontakt’ frit efter Imagofilosofien
Vi ved, at der oftest bag en konflikt i et parforhold, hvor der er kærlighed, er et dybt ønske og en sand længsel om at blive set, hørt og elsket.
Denne kamp for at blive elsket ligner ofte ikke et ønske om kærlighed, men kan mere ligne to mennesker i krig. Så hvad sker der og hvad gør vi ved det?
Det er denne metodes force, at folde de puslebrikker ud, der skaber balladen, og sætte brikkerne sammen igen på en ny måde.
Hvordan arbejder vi med det?
Vi folder i de første samtaler ‘triggeren’ ud hos begge i parret og ser på hvordan sammenhængen er i os hver især fra trigger og til et personligt overlevelsesmønster, udviklet af nødvendighed i barndommen. ‘Trigger’ giver en reaktion både i krop og sind, som giver en adfærd, der ofte kan såre den anden i relationen.
Efter de første sessioner arbejder vi dybere med at forstå os selv, og den indre kamp hos os hver især, der skaber den ydre konflikt i relationen.
Barndommens sår lever ubevidst og sårreaktionen sker spontant, lynhurtigt og helt ubevidst. Resultat er, at vi imellem os oplever fx vrede, skæld ud, kritik, og eller trækken sig væk, lukken af mm. Av, av, så er vi der igen, og det gør ondt.
Forandring må ske
I parforholdet kommer der et pres for forandring. Vi begynder at overveje om vi passer sammen, og om det er tid at gå hver for sig.
En mulighed er det du / I kan opnå med den mytiske hårdknude metoden.
Mulighed for at gå ind i et nyt kapitel, hvor I som par udvikler jer hver for sig og sammen igennem inspiration fra parterapien. Et kapitel som dog også kræver en del åbenhed og villighed til forandring.
Vi begynder nu en rejse med at se egen andel i konflikten. ‘Splinten i ens eget øje’.
‘Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte’ beskriver så godt denne rejse og det arbejde der må gøres i casen om ‘Rosa og Laura’, side 175 ff.
Casen illustrerer virkelig godt, hvad det kræver for at redde et parforhold, der er på vej til at kuldsejle i et fastlåst hårdt negativt konfliktmønster. Casen beskriver, hvordan Rosa går fra konflikt og forsvar til at mærke og anerkende det, der egentlig sker inden i hende selv. Men at det også er en overvindelse at nå dertil. En overvindelse af en indre modstand. En modstand som vi ofte ikke er opmærksomme på. Her kommer samarbejdet i parterapien ind.
“Da jeg indser, hvordan det hele hænger sammen -hvilket er meget anderledes, end jeg forestillede mig- er det umuligt at lukke øjnene igen. Det er umuligt at blive ved med at bekrige Laura. Og så begynder jeg, til min store overraskelse, at nyde det, der sker. Noget skifter dybt inde i mig… noget giver slip”. S. 200 ff.
At starte på at arbejde med sig selv og sit parforhold og ‘den mytiske hårdknude’ giver i de første sessioner en fælles retning, og for de fleste par er det en umiddelbar lettelse. Det at få øje på, at det er en mytisk hårdknude, og at det ikke er en selv, der er noget i vejen med, eller at vi som par ikke passer sammen, liver os ofte op. Måske har parret tænkt, at problemet er, at de for forskellige. Det er meget almindeligt at tro, og også hænge fast i, at det er det, der er problematikken. (Kender I den tanke, der ofte kan dukke op, når hårdknuden viser sig?)
Den indre krænker
Der er dog et stykke vej med personligt arbejde foran os som par og individuelt. Fra vores første forståelse af, hvordan konflikten udspringer af vores to sår og til at anerkende og mærke følelsesmæssigt og kropsligt, at det er ens egen indre kamp, som sætter en reaktion igang, er der et personligt arbejde. Når den ydre kamp går igang, tager det os som en tsunami, og vi kan ikke lige bruge den intellektuelle forståelse i praksis. Det kræver gentagne erfaringer, træning på det personlige plan og fælles tålmodighed, at få den intellektuelle forståelse af konfliktmønsteret integreret i kroppen og i handling ( tanke, reaktion, adfærd).
Når vi står det her sted som par, på en skillevej mod en mulig forandring, bliver det vigtigt med en fælles kontrakt, hvor vi som par er enige om at parforholdet og kærligheden er det vigtigste, så vi kan dedikere os til at ville møde vores egen indre kamp. I terapisproget kalder vi det ‘at samle bolden op’. Der skal to til at ville samle hver sin bold op i en konfliktsituation. Og igen og igen dukker konflikten ofte op, når vi mindst er forberedte på det. Og det svære kommer med at samle sin bold op. Den fælles retning som par i arbejdet bliver særligt vigtigt i denne proces som tager tid.
Den indre krænker, som vi kan kalde ‘grænsevogter’ grænsen mellem såret og overlevelsesstrategien, har hjulpet så effektivt med at fastholde forsvarsmekanismerne. Den beskytter det sårbare selv, som vi måtte beskytte ubevidst og lukke af for. Deraf ‘grænsevogter’ symbolikken. Den kritiske forældrestemme holder skansen. Og holder såret på afstand. Stemmen siger måske noget som ‘jeg dur ikke’ ‘jeg er ikke god nok’ ‘jeg er for dårlig’ ‘Jeg er for grim’, og den stemme kan hvis den kører ubevidst i krop og sind, sætte en reaktion igang på ydersiden hen mod partneren. Reaktionen kan sætte en konflikt igang, fordi partneren bliver trigget af forsvarsstrategien, som kan vise sig som selvretfærdighed, forklaring, kontrolspørgsmål og med en underliggende tone af irritation, frustration, vredes attitude, afstandsattitude mm.
‘Vores indre krænker’ som der lever i det ubevidste, er hård ved os. Og vendes derfor i en ubevidst reaktion ud mod partneren og vedligeholder konflikten i relationen.
Eller sagt på en anden måde, starter konflikten fra et sted i ens eget indre, hvor omgivelser sanses og opleves ud fra et barndomssår ‘en barndoms linse’ (perception) og reageres på, som var det ens mor eller far, der stod i nuet foran en.
På et ubevidst plan er den indre krænker= den indlærte ‘grænsevogter’ til det sårbare selv. Det indre mere sårbare selv siger helt ubevidst: ‘jeg hader følelsen af at føle mig forkert, skamfuld og såret, så hvis min partner giver mig kritik eller trækker sig fx, så går jeg helt pr automatik til den gamle kamp eller flugt strategi’. Den indre kamp bliver en ydre kamp for at holde selvbilledet måske selvretfærdigheden, værdisystemet vi har bygget op rundt om os selv og overbevisninger intakt.
Der er en anden mulighed
“Den enes nøgne sårbarhed resonerer følelsesmæssigt i den anden”, s 201 ff.
Når vi konfronterer den indre krænker, må vi anerkende, at partneren ikke er den oprindelige krænker. Og møde os selv blidere, kærligere, venligere. Det er som et indre møde med sig selv, sit selv, sit barn, sin barneoplevelse og mors eller fars stemme. “ Jeg er ikke vigtig”… “ Jeg dur ikke til noget” ….
Selvet blev et ekstra sårbart selv i barneårene, hvor samarbejdet med forældrene eller andre voksne gjorde at barnets egen integritet blev udfordret i samarbejdet.
Samarbejdet skete på baggrund af familiens mere eller mindre funktionelle og dysfunktionelle mønster. Forældrenes egne traumer der levede ubearbejdede i dem selv og forblev uerkendte for dem selv og hinanden på et dybere plan i hvert fald. De tog ikke alvorligt og dybt ansvar for deres egne traumer og sår. Barnet i familien måtte tilpasse sig den atmosfære og overleve i den. Selvet blev ufrit og tilpasset. Men følelserne, længslerne, livfuldheden var der stadigvæk indeni. Men den måtte nu holdes i skak af en grænsevogter ‘den indre krænker’- en betingelse for at blive elsket eller fungere overhovedet i den oprindelige familie.
Teori om konflikten mellem samarbejde og integritet af Jesper Juul, bogen Dit kompetente Barn.
Det dedikerede pararbejde
Baggrunden for at det hårde arbejde med at hele sit parforhold giver mening er tema’et i bogen ´Derfor forelsker du aldrig i den forkerte´. (Jytte Vikkelsøe, 2017)
Vi forelsker os i en partner som kan forløse vores barndoms smerte og længsler - denne helt fantastiske uimodståelige person der til en begyndelse kan rumme os og give os følelsen af at være elsket, som vi er, helt uden betingelser.
Hvad vi ikke er bevidste om, eller ser i øjnene, på det tidspunkt er at der samtidig er et ubevidst valg af en partner, som kan udfordre vores sår. Vi mærker det måske nok som en indre usikkerhed, men skubber det væk”.
Der skal være både en forløser og en krænker for at vække vores ubevidste i tilstrækkelig grad og dermed tiltrækningen. (Jytte Vikkelsøe)
Filosofien bygger bl.a. på jungiansk teori om, at vi har en indre drivkraft mod udvikling. Så partneren der kan udfordre vores ‘indre krænker’, vores overlevelsestrategi og forsvarsmekanismer er faktisk helt perfekt for os set i den sammenhæng.
Den udvikling skal to mennesker i et parforhold så se på og være i sammen og anerkende som en fælles retning.
Dette fordrer fælles dedikation, så parret kan støtte og hjælpe hinanden i at stoppe op, når den mytiske hårdknude viser sig i parrets hverdag i fx kommunikationen. Det er et samarbejde, et ‘vi’ arbejde, og det er et individuelt arbejde.
Der er ikke noget kvikfix, men en fælles rejse mod et mere bevidst parforhold.
Et nyt kapitel og et nyt eventyr i forholdet skal foldes ud, når vi begynder at kunne opfange den indre krænkers tilsynekomst i kommunikationen og udtrykke os selv, eller blot være tilstede. I et mere balanceret, friere og autentisk sted i os selv som ikke er kamp flugt og hvor vi kan trække vejret frit.
Det kræver to til tango og to til at arbejde med den mytiske hårdknude i parforholdet.
Vil I på den rejse sammen?
Det er parteoriens forståelse, at hvis vi ikke tager livtag med den mytiske hårdknude som i den forståelse og teori er eksistentiel, så vil konflikterne køre i ring, og parforholdet er i risiko for at strande. Ja, praksis og erfaringer viser desværre, at dette ofte er tilfældet.
Til gengæld kan det blive et spændende eventyr at folde ud, hvis vi går ind i det og dedikerer os til at folde hårdknuden ud. Forstå den inde i os selv, og forstå den imellem os. Derfra kan vi hjælpe og støtte hinanden i den individuelle og fælles udvikling.
Det er en livsrejse og som de vise ord udtrykker: Parforholdet er ikke et problem der skal løses, men et eventyr der skal foldes ud.
Rejsen kræver tålmodighed med sig selv og den anden. At kærlighed er det vigtigste at kæmpe for.
Er det, det vigtigste for dig?
Kilder
‘Den Mytiske Hårdknude’ metoden
En ‘brand’ mærket metode, udviklet af Jytte Vikkelsøe, forfatter og phd i socialpsykologi
Forfatter til bogen “Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte” Gyldendal
Podcasten Hjerteflimmer P1 med Jytte Vikkelsøe