For at få det bedste afsæt for sessionerne anbefaler jeg lidt forberedelse.
Det gør jeg fordi parterapien er et terapeutisk forløb for jer begge sammen og det at læse lidt om koncepterne som terapien bygger på gør det nemmere at skabe mening i samarbejdet under forløbet uanset om det er tre, fem eller 12 sessioner.
Bøger jeg anbefaler I kikker i / læser/ lytter til før og under forløbet til er:
- 'Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte' af Jytte Vikkelsøe, Gyldendal
Titlen kan lyde som om bogen henvender sig til nyforelskede, men den dækker over udviklingsmulighederne, der er for begge i forholdet hvis man er parat til at se på sine egne problematikker, egen historie og eget mønster.
I video fra YouTube finder I ’Taming the Cycle’ som er god at se nogle gange før og under sessionerne, fordi vi ofte i vores liv må gå tilbage og se at cyklussen er dybere liggende og kan være et varigt tema at være nysgerrig på, når tab af nærhed mærkes.
Hertil kan jeg også anbefale at læse lytte /kikke i *hold mig’ af Sue Johnson.
Den baserer sig på tilknytningsteori og forskning i de mønstre/ og strategier vi har, når vi oplever tab af samhørighed, og en dybere forståelse af de ømme punkter vi som mennesker har, fordi vores relationer er så vigtige.
KOM GODT FRA START