En personlig vinkel: Mai-Britt og Martins vej igennem parterapi

​I begyndelsen af 2000 opsøgte vi Imago-parterapi efter anbefaling fra en veninde, hvis parforhold blev reddet igennem et Imagoparterapi-forløb. 

Min veninde beskrev det som at se på hinanden med “baby love look eyes” – prøv det, for bare at føle sine ‘baby love look eyes” gør os blødere indeni, og det er en del af hvad parterapi handler om.

Imago-parterapi som øjenåbner

Min mand og jeg sled meget på hinanden som partnere i vores nyligt startede virksomhed og som kærester og forældre. Det hele på en gang. 

Imago parterapi åbnede vores øjne for en helt ny og givende måde at tale sammen på og være sammen på, som vi har haft glæde af hver dag siden. Imago inspirerer os hver dag, til mere nærhed og bedre og bedre kontakt. 

Når min mand skal nævne hvad vi lærte i begyndelsen, siger han: “vi lærte at lytte til hinanden, og tale efter tur”.

​Ikke at vi før Imago lå på den lade side. Allerede i 1989 tog vi skridt til at blive klogere på familielivet og parforholdet med 3 sammenbragte børn. Jeg tog en tre årig familieterapi uddannelse og Jesper Juul lærte os dengang, hvordan vi kunne leve sammen alle sammen med vores forskellige behov og måder at være til på; så vi alle føltes os ok. Det vigtigste var at vi voksne tog ansvar.

Emotionel Focused Therapy

Imago terapien som vi jo mødte meget senere i vores liv, integrerer det bedste fra de forskellige parterapimetoder som findes. Den supplerer sig med EFT, som betyder Emotionel Focused Therapy. Der er ca 90% positive resultater for par med EFT. EFT er for mig en ny side som er tilføjet Imago parterapien.

Om det siger Martin: EFT har lært os at mærke følelserne, primærfølelserne, så vi kan tale om de dybe følelser vi har.

EFT bygger på tilknytning og vores behov for at føle os holdt og elsket af vores partner. EFT anerkender parrets forskelligheder og parrets forskellige følelser og lærer os det der skal til, for at knytte kærlighedsbåndet tæt, på den måde, som de fleste længes så dybt efter: at være trygge, kærlige og føle sig elsket.

Resultatet bestemmes af dig og din partner

Om du og din partner får et godt resultat afhænger selvfølgelig af, om I begge vil forholdet. Før parterapi skal give mening, må vi lukke bagdøre som: Utroskab, misbrug (om det er et let alkoholmisbrug), flugten bag computeren hele tiden, eller hvad det nu er der gør at vi ikke bruger tid nok sammen. Der skal to til tango og der skal to til et godt parforhold. 

Har I viljen, så kan Imago parterapi give jer redskaberne.

​Fotos på hjemmeside:

Suste Bonnén og Nils Krogh

Illustrationer på hjemmeside:

Lene Perez fra bogen Stressfri zone i dit par- og familieliv; Frydenlund. 

Af Mai-britt Schwab

Mai-Britt Juel Schwab Andersson

  • Certificeret par og relationsterapeut
  • Psykoterapeut MPF
  • Psykomotorisk terapeut,
  • Cand. mag. i dansk og psykologi

Kontakt mig

Telefon 25 31 77 42
E-mail: ​maibrittschwab@gmail.com

Medlem af Psykoterapeutforeningen, MPF, og arbejder under foreningens etiske retningslinjer.

Huset Schwab

Klinikken ligger i Ålborg, nærmere oplysninger efter aftale.

CVR: 26405718